Maritim Ordbog

Speciel tak til Ole N�rgaard, der har bidraget med sin omfattende ordliste.
Ogs� en stor tak til Gert M�bes og www.Jensine.dk/ordbog for deres bidrag.

Indeks 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Ord	Forklaring
L	Finland (gl. nationsbogstav)
l&d	Loss and Damage
l&r	Lake & Rail
L.	Ler
l.	lys
L.D.D	Forkortelse (Lazy, Drunk and Disorderly) anf�rt i s�folks papirer ved afm�nstring, evnt. i s�fartsbog, is�r udenlandske, se ogs� V.G.
l.i.v.	l�ngde i vandlinien
l.o.a.	length over all (l�ngde overalt)
l.w.l.	length water line (l�ngde i vandlinien)
L/c	Letter of Credit
la	Los Angeles, Letter of Authority or Appointment
Laber	Svag vind, af tysk: labber=slap eng.: Light wind
Laber kuling	Betyder egentlig, kraftl�s. Kuling i aftagende
Labsalve	Vedligeholde riggen med tj�re el. maling. Dette arbejde foretoges f�r i tiden med klud i h�nden, deraf navnet.
Lade/lasteport	"En port agter og for, nede ved vandet, saa de coffardiskibe, som fare med tr�last; igjennem disse porte indtages og udtages de tr�er, planker og bjelker, hvormed et saadant skib er ladet."
Ladem�rke	Et ved lov paabudt m�rke paa skibssiden for at angive den dybeste vandlinie, hvortil skibet maa laste. Det er anbragt i forskellig h�jde for sommer el. vinterfart, indskr�nket fart el. atlanterhavsfart.
LAFTA	Latin America Free Trade Association
lakes	Great Lakes (USA/Canada) DE Store S�er
Landbrise	Efter solnedgang afk�les landjorden hurtigere end vandet. Deved fremkommer en let brise fra land og et stykke ud p� havet, hvis der ikke bl�ser en kraftigere vind.
Landgier	Saaledes kaldes de gier, hvormed et skib kr�nges eller overhives, naar det skal kj�lhales eller gj�res rent under vandet.
Landlov	Skibsmandskabets tilladelse til at g� i land, naar fart�jet ligger i havn.
Lane meter	A method of measuring the space capacity of ro/ro ships whereby each unit of space (linear meter) is represented by an area of deck 1.0 meter in lenght x 2.0 meters in width.
Langhalse	"Smaa snegle, der s�tter sig paa skibets bund, is�r hvis denne ikke er kobberforhudet; fra disse snegle voxe i nogle maaneder flere tommer lange trevler, der meget sinke skibets seilads. En tr�hud kan, naar skibet ikke kj�lhales aarligt, af langhalse fort
Langsplejsning	Sammenf�jning af to rebstykker, s�ledes at denne kan g� gennem en blok
Lanterner	Navigationslys eng.: Navigation lights
Lapsalve	Besm�re noget med tj�re eller andet som bruges til beskyttelse af wire/tovv�rk mod vind og vejr. Som lapsalve bruges tj�re, steenkulstj�re, en blanding af linolie og tyk terpentin. Finsk tj�re, saften fra birketr�er, udvundet i en mile (ovn). se ogs� Labs
Laring	Gammelt udtryk for svag vind, d.s.s. laber, se dette.
LASH	Lighter Aboard Ship, er baseret p�, at hele l�gtere transporteres ombord i skibet. Dette system er is�r anvendeligt, hvor for- og eftertransport af ladningen kan foreg� med l�gtere. f.eks. i bagland med et udviklet flodsystem- og kanalsystem. se ogs� unde
Lashar	(indisk) Fyrb�der el. matros p� et skib
Lastelinie	Oprindeligt ipfundet/indf�rt af Samuel Plimsoll, Enland. Se: Ladem�rke
Lastet�nde	Et m�l i v�gt af 2000 pund (pund � 500 gr.)
lat	Latitude
LAT	Latitude
Lavere	"At krydse; betyder egentlig at vinde luv, af hollandsk loveren."
Lavt	Ikke for lavt, eller ikke lavere. Kommando til roret om ikke at komme l�ngere fra vinden.
lavv.	lavvande
laycan	Laydays/cancelling
LB	LangB�lge
lb	libra (pound)
lbp	Lenght between perpendiculars
lc	Laycan, Last Cargo
lcl	Less than full containerload
lcl/fcl	More than one shipper/one consignee
lcm	Least common multiple
LCU	Landing Craft Utility
ld	Load
ldg	Loading
League	gl. eng. s�mil: 5.565 meter, el. eng. vejmaal: 3 km., el. British miles: 4.828 meter, el. London miles: 4.572 meter
Leasing	En lejeaftale med en aftalt mindste lejetid, hvormed en erhvervsdrivende skaffer sig skibe, maskiner og inventar. Lejeren ben�vnes Lessee, mens udlejeren ben�vnes Lessor.
Ledefyr	2 fyr overet, som holdes over �t, for at lede gennem sn�vre l�b o.l.
Leding	Betegnelse for v�rnepligtige i Danmark i Middelalderen. Riget var inddelt Skip�n, der stillede et skib, og disse igen i havne, der stillede en bev�bnet mand. Leding afl�stes efterh�nden af Ledingsskat, mens herrem�ndene blev skattefri mod Ledingspligt.
Lejder	En tovstige med runde stokke eller br�dder som trin, h�nges ud over skibssiden naar man skal gaa ombord.
Lejder	Klyverlejder, jagerlejder, st�ngestagslejder m.m. tov el. wire hvorp� noget kan hejses op eller ned, is�r de trekantede sejl mellem masterne og mellem fokkemast og bovspryd med klyver- og jagerbom. eng.: Stay
Lejder	Trappe, stige ombord p� et skib. eng.: Ladder
Lemmergatter	Langskibs huller i bundstokkene for at give fri fart for Bilvandet (af gat=hul og engelsk Lumber, sv�rt t�mmer), det samme som sandspor.
Lempe	Flytte, is�r kul, ballast el. last.
Lempejern	Almindelig ballastjern, der ligge saa de nemt kunne flyttes, og som bruges til at rette paa styrlastigheden, naar forbrug af vand og proviant har forandret den.
Lempekjelder	Rummer, hvori lempejernene ligger.
Lente	se toplente
LES	Land Earth Station
Let	Et skib er Let, n�r det ikke er p� grund el. fort�jet, se ogs� Lette. eng.: Aweigh, underway.
Letmatros	En s�mand, der er kendt med arbejdet i et sejlskib, men ikke fuldt uddannet matros.
Lette	Underforst�et lette anker, hale ankeret op, bruges i s�retten om et skib, der har kastet fort�jningerne eller kommet fri af grunden.
Levang	Et slags p�lse, der i �ldre tider bef�stedes om undermasten t�t under rakken, for at stoppe raaen, om borgen springer.
Levang	Det �ldre navn p� en l�ibom
Levang(er)	Det samme som en gulvskrubbe, og til samme brug. (Hollandsk oprindelse)
Leve	Blafre, om et sejl der ikke st�r fuldt. eng.: Shiver
LF	Low Frequency
LF	Low Frequence
LFI	long flashing light (langt blink)
lg.	l�ngde
Lgd.	l�ngde, leading
Lgd.Lts	Leading lights
lgf.	l�ngdeforandring
lh	Lower Hold
LHA	Local Hour Angle (lokal timevinkel)
Li.	lille
LIBA	Lloyds Insurance Brokers Association
Lidsline	Tr�kkes gennem en r�kke huller i et sejl, enten for at l�be rundt om mast eller andet rundholt eller rebning omkring det oprullede sejl.
Lieue	gl. fransk distancemaal, een Marine Lieue = 5555,67 meter.
lifo	Liner In Free Out, Last In First Out
Lift ON/Lift Off, LO/LO	Lastning og losning ved hj�lp af kraner eller andet l�fteudstyr, i mods�tning til, at godset k�res ombord som Roll On/Roll Off-skibene.
Lig	Kant af sejl, som regel forst�rket med p�syet reb, underlig, overlig, agterlig, mastelig, osv. Ordet lig er sproglig i sl�gt med latinske: ligare, at binde. eng.: Leech, boltrope
Ligge	Ligge an = kurs p� kompasset Ligge p� n�sen/h�len (r�ven)= ligge for dybt for/agter Ligge p� ret k�l = uden slagside Ligge p� svaj = at ligge til ankers Ligge p� svaj = at ligge til ankers eller i b�je Ligge str�mret = at have str�mmen ret forind uanset v
Liggedage	Den tid som skibsf�reren er pligtig til at holde skibet rede til lastning el. losning uden godtg�relse, idet betalingen for liggedage er indesluttet i den stipulerede fragt. Til liggedage medregnes det ophold, som foraarsages ved skibets forhaling til and
Lime	(jysk) Kost til farvandsafm�rkning
Line	Tovv�rk under 12 mm i diameter. eng.: line
Liner Terms	De vilk�r, under hvilke linierederierne transporterede gods, og hvorunder rederiet st�r for alle lastning- og losseomkostninger, skibets havneudgifter osv.
Linied�b	L�jer i anledning af skibets passage af �kvator. De personer, som ikke tidligere havde passeret �kvator, blev d�bt og m�tte ofte give et traktement for ikke at f� for h�rd behandling ved optagelsecermonierne. Sejladsen i stilleb�ltet ved �kvator kunne god
Liniefart	Betegnelse for regelm�ssig trafik p� bestemte havne. Eng.: Line-service
Liniekonference	Linierederier i fart p� samme rute, som i samarbejde regulere trafikudbud, fragtrater mv
Linieskib	Tremastet fuldrigget krigsskib med 2 lukkede batterier og tillige med kanoner p� �verste d�k.
LISCO	Lithuanian Shipping Company
LIT	Litauen (gl. nationsbogstav)
LITTON MARINE	Amerikansk Concern med hoveds�de i Charlotteville, Virginia, der i 1997 opk�ber: Sperry Marine, C.Plath og Decca Marine, for at blive et verdensomsp�ndende center for alt indenfor elektroniske Maritime hj�lpemidler.
Livanker	Stort reserveanker
Liverpool house	D�kshus indrettet til beboelse.
Liverpool pancake	�genavn for besk�jt, se dette. Ogs� kladet: pantiles = tagsten
Liverpooler	Hurtig vask af kun ansigt og h�nder.
lkg&bkg	Leakage and Breakage
LKL	Langeland-Kiel Linien
LKT	Lauritzen Kosan Tankers
ll	Load Lines, Long Lenghts
LLL	Low Location Light, lysstriber langs d�rk, skot, bruges ved evakuering af passagere i fly/skibe, se ogs� under IES.
LLMC	Limitation of Liability for Maritime Claims
Lloyd	Verdens st�rste skibsforsikringsselskab er Lloyds of London, stiftet i 1688 og opkaldt efter Edward Lloyd, der ejede den meget popul�rer kaffebar, hvor redere og forsikringsagenter holdt til og indgik deres aftaler. Lloyd var en driftig forretningsmand, d
LLP	Lloyds of London Press, udgiver Ports of the World (h�ndbog).
LLV	Laveste lavvande
LLW	Lower Low water
LLW	Lower Low water
lmc	Lloyds Machinery Certificate
LMS	Laursen Marine Surveyors, dansk firma i Ebeltoft
lmt	Local Mean Time
LMT	Local mean Time (middelklokkeslettet om bord)
LNG	Liquefied Natural Gas
LNG Carrier	Liquified Natural Gas Carrier, tankskib til transport af flydende naturgas.
LO-LO	Lift On - Lift OFF, Load-On/Load Off
loa	Lenght overall, Letter of Appointment.
Lodde	M�le vanddybde med et lod, se ogs� t�llelod. eng.: Sound by help of lead
Lodebaille	Et af lister balliedannet kar med aabninger i bunden, i denne baille opskyder s�manden lodninen, for at den kan v�re klar, naar den atter skal bruges.
Lods	Kaldes en kendt mand, hvis bestilling er at bringe skibe ind/ud af havne. (fra Dansk S�eordbog).
Lodse et skib	Det er at bringe det igennem et for de ombordv�rende ubekendt sted.
Lodsflag	Dansk flag med hvid kant, el. Internationale flag P T (1911) Idag anvendes signal G: Jeg �nsker lods. N�r lodsen er ombord, s�ttes signalflag H: Jeg har lods ombord.
Lodskud	Vanddybden, samt bundens beskaffenhed efter den i talgen p� loddets ende siddende pr�ve.
Lodslejder	Tovv�rkslejder med tr�trin til brug n�r lodsen skal til/fra borde. eng.: Pilot ladder
Lodsv�sen	Kaldes alt hvad der ang�r lodseriet og best�r i gode anordninger for lodserne, oplyste folk som har kundskab om det farvand de vil lodse p� og dygtige b�de for disse folk at m�de skibe i s�en med.
LOF	London Overseas Freightgroup
LOF	Lloyds Open Form
LOF90	Lloyds Open Form (bj�rgningskontrakt).
Log	Instrument, hvorved skibets fart gennem vandet m�les. Der skelnes imellem H�ndloggen, Loggemaskinen eller den s�kaldte Patentlog. Loggen menes opfundet af engl�nderen Lock, ca. 1570.
Log Carrier	Skib indrettet specielt til transport af tr�stammer.
log.	logvisning, logaritme
Logbog	Et navn til skibets journal eller dagbog f�rt af kaptajnen. Heri indf�res blandt andet, hvor lang tid man har sejlet p� forskellige kurser og med hvor stor fart, s�ledes at man der ud fra kan sk�nne over skibets position, daglige begivenheder m.m.
Logge	M�le skibets fart ved hj�lp af log, fartm�ler i s�mil. Eng.: Log
Logge	At tr�kke en s�mand i hyren.
Logger	Hollandsk Sejltrawlertype, flere ombygget til kystfragtskibe.
loh	Loss of hire
loi	Letter of Indemnity
long	Longitude
Longtons	1 longtons = 2240 lbs. = 1016 kg.
LOOP	Louisiana Offshore Oil Port
LORAN	Long Range Navigation
Loran C	langtr�kkende (800-2300 s�mil) hyperbolsk navigationssystem
Loss of hire	Forsikringsform som d�kker rederiets tidstab i forbindelse med havari
Losse	At udtage last af skibet. eng.: Unload, discharge
LOW	Last open water
Loxodrom	Krum linie p� jordoverfladen. Et skibs kurs er en Loxodrum, hvis det sejler med konstant kompasvisning, kaldes ogs� for en kompaslinie.
lpg	Liquefied Petroleum Gas
LPG	se lpg.
LPG-Carrier	Liquified Petroleum Gas-Carrier, tankskib til transport af flydende gas under tryk eller nedk�let eller kombination heraf.
LPL	Lauritzen Pacific Line
LR	Lloyds Register
LR	Lauritzen Reefers
LR-Klassen	Betegnelse p� B&W-bygget olietankere, Long Range
LRC	Certifikat til betjening af maritime MF-, HF- og VHF-anl�g
LRF	LodsReguleringsFonden
lrg	Large
ls, lps	Lumpsum
LSC	Live Stock Carrier
LSD	Lashed Secured Dunnaged
LSM	Lloyds Ship Manager. (britisk tidskrift).
LSM	Landing Ship Medium
lst	Local Standard Time
LT	Liner terms
Lt	Light (fyr)
lt.v	LightVessel
lta	Long Term Agreement
ltbends	Liner Terms Both Ends
ltge	Lighterage
lts	Laytime Saved
Lts	Light (fyr)
Ludder	"Bestaar af fiin bomuld, som udtr�kkes i tykke v�ger, sammendreies lidet og koges et �ieblik i 1,5 pot fransk br�ndeviin, hvori er opl�st 5 lod meelkrud og 2,5 lod salpeter. Efter at v�re t�rret inddrysses ludderen med meelkrud. Ludderen bruges ved flere
Luffe	Hollandsk, Styre n�rmere til vind�jet (vindretningen), se ogs� Luve
Luft	Vind, der er ikke meget luft, det lufter lidt
Luftplanker	Ere hele ranger (l�ngder) foringsplanker (sidegarnering), der kune udtages, for at skaffe luft til skibets t�mmer.
Luftpudefart�j	Et fart�j, der anvender en luftpude til at holde skroget fri af vandoverfladen. Luftpuden opretholdes ved hj�lp af et sk�rt omkring fart�jets bund. L�ngde 7 - 60 meter, fart 27 - 65 knob, r�kkevidde 300 s�mil. Eng.: Hoovercraft
Luge	�bning i skibets d�k, ned til lastrummet.
Lugejern	En jernstang over lugen, hvormed den ved en h�ngelaas kan aflukkes.
Lukaf, Lugar	Boligrum til mandskabet, af spansk lugar, plads, rum. Oprindelig betegnelse for en afdeling p� et skibs d�k, omgivet af sejldug, stemt for yngre officere der endnu ikke havde krav p� et kammer.
Lumber-Carrier	Skib til transport af t�mmer.
Luntevageren	Ombord p� skibene, et lille tr�hus foret med jernblik, hvor skibets altid t�ndte lunte opbevaredes.
Lutter, Levanger	B�rste el. skrubbe fremstillet af korte riskoste, til reng�ring af skibsbunden i gl. dage, var sk�nsom overfor kalfatring(beg i bunden.
Luttre et skib	Reng�ring af skibsbunden med lutter el. levanger.
Luv	Luv side af skibet er den, som vender mod vinden, modsat l� side. At luve op (luffe) er at dreje skibet n�rmere mod vindens retning. Det sker ved at dreje roret mod luv side (og rorpinden mod l�). hollandsk: loef, nedertysk: luuv
Luvart	Den side der vender mod vinden, d.s.s. Luv, det modsatte af l�. Hollandsk: loefwaart eng.: Windward
Luve	At bringe skibet op/t�t til vinden. eng.: Luff (up).
Luvgerrig	Et skibs tendens til uden rorp�virkning at g� t�ttere til vinden. eng.: Carry weather helm.
LV.	Lavvande
lw	Low water
LW	Long Wave
LW	Low water
lwm	Low Water Mark
lwost	Low-water ordinary Spring Tide
lwr	Lower
LX	Luxembourg (gl. nationsbogstav)
LYCN	Laycan = Layday Cancelling Date
LYRA	Lyngby Radio
Lyst�nde	Store s�m�rker, paa oversiden forsynet med et stillads, i hvilket en stedsebr�ndende lanterne samt enten en klokke el. fl�jte er anbragt.
L�ring	Rundingen p� hver side af agterst�vnen og lige foran denne. eng.: Quater
L�	L� side, vender bort fra vinden
L�ddiken	Lille rum i skibskisten, ca. 10 x 15 cm. med klapl�g, til opbevaring af s�mandens sm�ting, f.eks. pibe, bibel osv.
L�g	Fladt, lavvandet
L�ger	Det samme ord som lav (oldnordisk logr, eng.: low, svensk: l�g. Ikke l�gere ! Kommando til roret: Ikke lavere
L�ggerser	Et stort vand fustage som indeholder 6 t�nder vand. Bruges i gl. tid til opbevaring af vand.
L�gter	Fladbundet pram.
L�kage	L�k, ut�rhed, hul i skibet/Fart�jet. eng.: Leak
L�ngde PP	L�ngde mellem Perpendikul�rerne, foreste perpendikul�r er en lodret linie hvor st�vnen m�der vandlinien. Agterste perpendikul�r er en lodret linie gennem rorstammen.
L�ngde-Examen	En skj�rpet styrmands-examen, hvortil udfordres kundskab i l�ngde-observationer og deres beregning. L�ngdeeksamen = styrmandseksamen, 2.del, se ogs� under Bredde- eksamen=styrmandseksamen, 1.del, ca. 1850-erne.
L�nge	En lang tovstrop til at hejse fadegods om bord i
L�nse	Ved hj�lp af pumper at t�mme en last el. tank for dens indhold. L�be for vejret. L�nse for takkel og tov (uden sejl) vil sige, at man tager s�/vind agterind. eng.: Discharge, bail out (t�mme en jolle) Run before the wind. Scud under bare poles.
L�nseport	�bning i skansekl�dningen (eller l�nningen) hvorigennem vand p� d�kket kan l�be ud. En lem hindre vand i at l�be ind udefra.
L�sejl	Firesidet sejl, som sattes uden for r�sejlene. De brugtes med vinden mere eller mindre agten ind. L�sejl gik af brug i l�bet af anden halvdel af 1800-�rene.
L�st	M�l som skibe beregnes efter, den tages efter 4000 pund, skibet ammes derefter hvor mange l�ster det kan f�re. se ogs� Commercel�ster.
L�b	Sn�vert farvand
L�bende gods	De bev�gelige tovv�rk, wirer og k�der i et skibs rigning, modsat den fastst�ende del.
L�ber	Den tovende, som der skal hales i, f.eks. giel�ber, lossel�ber osv.
L�ftingen	Vikingeh�vdingens plads i agterskibet.
L�j	Doven, lad. Vinden l�jer af
L�jbom	Stang af tr� eller jern, hvorp� stagfokkens eller bomsejlssk�det kan l�be fra side til side af skibet. eng.: Horse, deckhorse
L�je	Vinden l�jer af, aftager
L�jert	Strop el. �je, som indsyes i liget p� et sejl, hvori forskellige tov g�res fast. Ogs� de ringe ved hvilke f.eks. stagsejl glider op og ned ad stag eller stander.
L�nning	R�kv�rk eller forts�ttelse af skibssiden over d�kket. Overkant af skansekl�dning eng.: Rail on top of the bulwark.
L�se	Hal ind det l�se ! Kommando om at hale netop s� meget ind af et tov, trosse, at man, uden at hale det tot (stift) kan holde det klart.