Maritim Ordbog

Speciel tak til Ole N�rgaard, der har bidraget med sin omfattende ordliste.
Ogs� en stor tak til Gert M�bes og www.Jensine.dk/ordbog for deres bidrag.

Indeks 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Ord	Forklaring
k	Kilo, knot
K	Storbritanien (gl. nationsbogstav)
K-line	Kawasaki Kisen Kaisha-Line
K.	Kap, kirke, klippe
k.	kurs, kilo (tusind)
K.E.H.	Knud E. Hansen, verdenskendt tegnestue for skibsbygning, hoveds�de i Bredgade 75, K�benhavn. Firmaet overtaget af Pelmatic i 1995, se ogs� under navnet Pelmatic.
K/S	Kommanditselskab
Ka	KystAffutage
KA	KontreAdmiral
KA	Australia (gl. nationsbogstav)
Kabel	"Kabel el. kabeltov, det sv�reste tov ombord; i sin tid, da skibene ikke havde ankerk�der, benyttet som ankertov. Afledes af latin: capulum, et tov, af capere, at gribe."
Kabelgarn	Hampegarn, hvoraf der kan sl�s tovv�rk, kabeltov, af tre gange tre kabelgarn. Kabelgarn stammer fra gammelt tovv�rk og anvendes kun til mindre vigtige arbejder. eng.: Yarn, Seizing
Kabelgarn	Andet ord for d�sek�d, i gl. dage, da dette var meget trevlet og farvel�st.
Kabellarmus	Fortykninger af skibsmandsgarn som l�gges p� ankertovet, imod hvilke kabellar - sejsinger stopper, n�r de tages om dette, for at hive det ind.
Kabellering	Et sm�kkere tov af kabeltovet , som brugtes til at sy fast til dette ved hj�lp af kabellarsejsinger under kabellarmusene, for at hive ankertovet hjem, da dette var for uhandleligt at vise omkring spillet.
Kabell�ngde	Egentlig l�ngde af en rulle sv�rt tovv�rk. Dansk l�ngdem�l= een kabell�ngde = 100 favne = 188,312 meter. Med meterloven (i 1907) bestemtes det dog, at en kabell�ngde skulle v�re 1/10 s�mil, dvs. 185,2 meter. eng.: Cable lenght = 120 fathoms or 240 yards (
Kabelrummet	Opbevaringsrum for wire, tovv�rk, blokke og andre dele af rigningen.
Kabelsl�et	Tovv�rk, hvor snoningerne ligger som den skr� streg i et S, det kaldes ogs� venstresl�et. eng.: Cable-laid rope
Kabeltegn	En lille svaber, gjort af hvidt linegods, den bruges ved reengj�ring i kahytten.
Kabuds	Pids h�tte/hue med �reklapper. Meget brugt hovedbekl�dning af s�folk i sejlskibstidens begyndelse, 16-1700 tallet.
Kabys	K�kkenet p� et skib, af plattysk kabuse = br�ddeskur. I sejlskibe var kabyssen i regelen indrettet i et d�kshus ved forreste mast. I sm� sejlskibe som jagter og galeaser kunne kabyssen blot v�re en lille kogeovn i lukafet forude under d�k. I maskindrevne
Kabysbestik	Sladder og rygter af upaalidelig karakter, om bord p� et skib.
Kabysfedt	Fedt og t�lle der sv�mmede ovenp� ved kogning/stegning, blev skummet af, kaldes: kabysfedt, (eng.: slush). Kunne sm�res p� br�d, genbruges ved stegning, til kagefremstilling, se d�d hund, kunne ogs� bruges til sm�ring af l�der, master, blokke osv. Kabysfe
Kadrejer	Handelsmand, der sejler ud til forbisejlende eller opankrede skibe for at s�lge proviant eller spiritus eventuelt som byttehandel.. Blev is�r drevet ved Helsing�r, jvnf. Bumb�d. Portugisisk oprindelse: catraia el. catraio (lille fart�j med sejl el. �rer).
Kahyt	Ordet kahyt kommer af det franske cajut, der var betegnelsen for skibets soverum ombord i sejlkrigsskibene. En cajut var udelukkende forbeholdt officere. Ordet cajute (r�nne) er fransk, sammenblandet med tysk h�tte. eng.: cabin, fra latin: capanna=lille h
Kaie/kaje	At l�fte enden af en raa, saa den oph�rer med at h�nge horisontalt.
Kaj	Anl�gsplads for skibe. Fransk/Keltisk: quai
Kaje i kryds	"Christian VI' reglement af 1743 befalede, at skibe skulle brase "" i kryds og pik"", ved s�rgetider. At brase "" i kryds og pik"" vil sige, at ""kaje"" r�erne stykvis, stille dem sk�vt, s�ledes at f.eks. fokkemastens r�er hang ned med styrbords nokker, s
Kalfatre/kalfaktre	Kalfatre er at digte n�derne i et d�k og en skibsside ved med hammer og jern at drive v�rk ned i dem, efter at man har v�kket dem, derefter �bnet dem med et s�tjern eller en v�kkeklamai, og derefter h�lde dem over med flydende beg. Afledes af arabisk qala
Kaltoppen	Toppen af en mast.
Kalv	En tynd line (dugt), lagt inden i firslaaet tovv�rk, for at runde og udfylde det, naar det sammenslaaes. Bruges ogs� om den line som bruges til at trense en trosse med. Trense (Ital.) = (trenza) rebfletning: eng.: Heart
Kameler	Pramme der passede langs skibssiden, fyldtes med vand, fastgjort med k�der, under skibets k�l, hvorefter prammene (kamalerne) blev l�nset og skibets dybgang mindsket/h�vet.
KaMeWa	KaMeWa, drivskrue til skibsbrug, fremstillet af Karlstads Mekaniske Werkstad, Sverige.
Kampskib	alm. ben�vnelse paa et st�rre krigsskib, som egner sig til at tage plads i kamplinien, der som oftest bestaar af de panserede skibe.
Kan.	kanal
Kanal	Kunstig vandvej, snart bygget, snart gravet i den hensigt at opnaa samf�rdsel eller som ledning for vandtilf�rsel el. afvanding.
Kant	S�tte sejl i kant, er at stille dem rigtigt i forhold til vinden, kant og klar, betyder: helt klar.
Kap Horn-feber	Andet udtryk for s�syge.
Kaper	Et armeret skib, tilh�rende private personer, hvilket af regjeringen er forsynet med et lovligt kaperbrev, og som krydser, for at bem�gtige sig fjendtlig eiendom, til fordel for sit rhederi. I sammenligning med krigen til lands kan en kaper ansees som et
Kaperbrev	En skriftlig tilladelse, der af regeringen udstedes i krigstid for et skib, til at krydse og bem�gtige sig fjendtlig eiendom. Kaperbrevet indeholder i�vrigt betingelser og regulativerne, under hvilke kaperiet er tilladt.
Kaplak	En part af fragten, som tilfalder kaptajnen. Det er et hollandsk ord som egentlig betyder t�j til en hue. P� engelsk bruges betegnelsen Hatmoney. eng.: Hatmoney or. Primage.
Kaplak	Et till�g af visse procenter til fragten, som i almindelighed tilfalder skipperen, ski�nt undertiden rhederen forbeholder sig den. Hollandsk: kaplaken, egentlig t�j til en hue for at han skulle passe s�rlig godt p� hans gods. Kaplak hedder i overensstemme
Kaplodsning	Is�r ved Nyord Lodseri, lodsen fik, hvis han kom f�rst til et fart�j, forlods halvdelen af lodsbetalingen, foruden den reglementeret delingspart. Ofte l� lodser langt til s�s for at tjene ekstra p� denne form for lodsning. Kaplodsning blev afskaffet 1879.
Kappe	Hugge over, f.eks. tovv�rk eng.: cut
Kapsejse	K�ntre, v�lte omkuld, mulig en forvanskning af spansk cabezear, at falde forover. eng.: capsize
Kaptajn	"F�rer af et st�rre handelsskib; for et mindre skib kaldes han skipper."
Karakter	Kendem�rke p� sejl og flag.
Kardansk oph�ngning	Tilstr�ber vandret eller lodret stilling uafh�ngig af skibets bev�gelser.
Kaserneskib	I reglen et �ldre udrangeret krigsskib, hvori v�rnepligtig mandskab kaserneres, inden det fordeles til udrustede skibe.
Kaskiforsikring	Forsikring af skib med inventar, men ikke ladning.
Kaskoforsikring	Forsikring af skibet med inventar, men ikke ladning. eng.: Hull insurance
Kast d�d mand overbord	"Det d�de legeme indsurres i en h�ngek�ie, hvori er kommet v�gt af kugler og knipler, hvorefter det l�gges paa et br�t, som med enden hviler paa skibets reiling. Flag og vimpel heises; officerer og mandskab kaldes paa d�kket, hvor de m�de til parade; Pr�s
Kasteblok	Blok �ben i den ene side, s�ledes at et reb hurtigt kan sl�s om skiven. eng.: Snatch block
Kat	"Et strafferedskab, bestaaende af 9 strenge, 6- eller 9- garns line; paa hver streng ere 3 knuder og strengenes anden ende er sammeflettet til at skaft. Saavel straffen som instrumentet selv kaldes kat. Straffen gives paa den blottede ryg."
Katamaran	Et fart�j med to skrog, der er forbundet med en overbygning, som er fri af havoverfladen. L�ngde 15 - 75 meter, fart 20-40 knob, r�kkevidde: 750 sm.
Kathalse	Siges om et skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ej passende man�vre, hvorved det forsinkes og tiden l�ber bort, siges ogs� om en matros til vejrs der ikke kan blive f�rdig med hvad han er sat til at udf�re formedelst unyttig besk�ftigelse
Katte et anker	Det er ved hj�lp af katten (talje/hejsev�rk) at anker hejses op under kranbj�lken.
Katten	Jernkrog h�ngende i en talje, til at l�fte ankeret op til kranbj�lken med. Katl�beren sk�res mellem skiver i kranbj�lken og katblokken.
Kavring	�ldre dansk betegnelse for et lille h�rdt bagt br�d, egnet til l�ngere s�rejser. se ogs� under: Skonrogger
KB	KortB�lge. eng.: SW = Short Wave
KB	Bermuda (gl. nationsbogstav)
KBA	Barbados (gl. nationsbogstav)
KC	Canada (gl. nationsbogstav)
KCS	Kattegat Container Service, Finsk containerrederi med sejlads mellem �rhus og St. Petersborg.
KD	Kommand�r
KDF	KystDeFensionen
KDY	Kongelig Dansk Yachtklub
Keiper	�retolle fastgjort til r�lingen, p� vikingskibe
Kending	Man f�r Kending af land, n�r landet viser sig. eng.: Sight of land
Kendingsbogstaver	Et skibs s�rlige m�rke for dets navn i den internationale h�ndbog. Kan best� af tal og bogstaver. eng.: Signal letters
Kendtmand	En slags lods der tages ombord i et skib, for at vejlede det p� een eller anden kyst.
KF	Fiji (gl. nationsbogstav)
KfdS	Krigsforsikringen for danske Skibe
KFS	K�benhavns Frihavns- og Stevedoreselskab
kg	Kilogram
KGH	Kongelig Gr�ndlandske Handel
KH	Hong Kong (gl. nationsbogstav)
kHz	kilo Hertz
KICT	Karachi International Container Terminal
KIL	Knud Ingemann Tyregod Larsen, K�benhavn. Rederi med mellemstore fragt/tankskibe, med efternavn SIF i skibsnavnene. I folkemunde kladet: Knald i l�get
Kilden	Siges om et skib/b�d der har let til at kaste sig for sejl (ustabilt skib).
Kimming	Gr�nselinien mellem den del af jorden, man kan se, og den del, man ikke kan se. Dens afstand for�ges, jo h�jere man kommer til vejrs. eng.: Visible horizon
Kimming	Rundingen mellem skibssiden og k�lplader/bund.
Kindbark	Kileformet tr�klods el. metalbeslag p� mast, til fastg�ring af vantene.
Kinerser-t�rn	To-skiftet vagt, f.eks. 6 timer vagt, 6 timer fri, osv.
Kinke	�je i tov el. wire, der fremkommer n�r bugterne ikke rettes ud efter deres b�jning. eng.: Kink
Kippe	Hejse nationalflaget ned og op som hilsen, s�dvanligvis 3 gange. Af oldnordisk: kippa, som betyder at nappe, rykke.
Kippe et anker	Det er efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbj�lken med r�ringen, da at hejse fligene op til fokker�stet og h�nge ankeret horisontalt.
KIS	Koordineringsudvalget Indenfor S�fart.
Kisteb�nk	Paa krigsskibenes banjerd�k staaer paa begger sider en rad kister, der passe indbyrdes og til skibets sider. De ere fordeelte til bakkerne, og kaldes derfor bakskister, for at mandskabet i dem kan gjemme deres t�i og mad. Kisteb�nkene ere kun krogede fast
Kisteb�nk	S�mandens opbevaringskasse af personlige ejendele, ofte flot dekoreret med fine udsk�ringer, ofte af skibet. se ogs� under: Davy Jones Locker
Kistemad	Kaldes de madvarer, der gjemmes i kisteb�nkene. Den er enten levninger af rationen eller proviant, anskaffet for penge for at forbedre rationen.
Kisteri	En ri (ri = b�jelig m�lestok) der er saa kort, at den kan ligge i en t�mmerkiste.
KJ	Jamaica (gl. nationsbogstav)
KK	Kommand�rKaptajn
KK	Kenya (gl. nationsbogstav)
KKK	Kawasaki Kisen Kaisha (Japansk rederi).
KKL	Kaliningrad Key Line, ro-ro sejlads: K�ge-Kaliningrad
KL	KaptajnL�jtnant
KL	Kiel Lagerhaus
kl.	klokken
Klabautermand	"Skibsnisse, der iflg. overtroen er skibets hj�lper og ven, s� l�nge man retter sig efter ham; iflg. nogle beretninger varsler han storm og forlis. Klabautermanden banker p� skibssiden med kalfatrehammeren for at advarer skibst�mmeren om svage steder; Han
Klamai	Et sv�rt s�tjern paa et jernskaft. Den bruges til dermed at aabne naaderne, naar de skulle kalfartres, og til at inddrive v�rket med.
Klamaihammer	En sv�r tr�hammer, beslaaet med jernringe, med et langt skaft og f�rt med begge h�nderne, der bruges til dermed at indslaae klamaien i naaddet.
Klamphugger	gl. udtryk for en skibst�mrer/t�mrer der tilhukkede p� �jem�l, med sin skar�kse el. hul�kse. se ogs� Br�ddebisse.
Klaphammer	En tr�hammer, der bruges ved kalfatring til at slaae med paa s�t eller rabatjern.
Klapl�ber	Reb gennem en enkeltskivet blok, der er f�stet til enden af l�ber (tov som forbinder to blokke).
Klare	Klare op, rydde op, bringe i orden
Klare op	Bringe tovv�rk m.v. i orden. Opklaring af vejret.
Klarering	Varetagelse af forskellige formaliteter og betaling af havneudgifter, toldomkostninger etc. i forbindelse med et skibs anl�b af havn. Klarering varetages ofte af rederiets faste agenter i havnene, i andre tilf�lde af agenter udpeget af befragteren.
Klart skib	At g�re skibet klart, is�r til kamp med kort varsel.
Klart skib	Et signal til at g�re skibet f�rdigt til kamp
klf.	klokkeforskellen
Klink	se klinkbygget
Klink-bygget	Fart�j hvis kl�dningsplanker er lagt over hinanden og sammenf�jet med nagler, denne byggemetode anvendes mest p� mindre fart�jer, denne byggemetode gjorde fart�jet stift og st�rkt, man mener ogs� fart�jerne havde gode sejlegenskaber. eng.: Clincher built.
Klinkbygget	Kl�dning overlapper hinanden, modsat kravelbygget kant mog kant.
Klinometer	Kr�ngningsm�ler, viser et skibs rulninger i grader.
Klipperst�vn	Konveks forst�vn, der i Danmark fortrinsvis brugtes til st�rre sejlskibe.
Klo	Gaflen, der b�rer et gaffelsejl. eng.: Jaws (of a gaff/ throat).
Klodde	En rund tr�kugle med hul igennem til at f�re reb igennem.
Klofald	Tovende hvormed gaflen hejses, anbragt i gaflens klo. eng.: Main or throat haleyard.
Klokket�nde	S�m�rke(t�nde), hvorpaa der er anbragt en klokke, for at finde s�m�rket i taage, t�nden/klokken bev�ger sig ved hj�lp af b�lgerne.
Klos	T�t op ad. eng.: close
Klyds	Leje p� l�nning eller hul i skibssiden n�r st�vnen til ankerk�de eller fort�jning, af hollandsk kluis (latin: clausus=lukke). Hullet i skibssiden blev ofte lukket med en prop, n�r skibet var til s�s. Eng.: Hawse hole and pipe (for anker) Fairleads (for to
Klydspropper	Runde tr�kugler til at lukke klyds med.
Klyver	Forsejlet uden for skibets forst�vn.
Klyverbom	Forl�ngelse af bovsprydet.
Kl�de	Klods med hul i, gennem hvilket der farer en ende. se ogs� Klodde
Kl�de	Bevikle f.eks. tovv�rk med garn
Kl�dek�lle	Kl�dek�lle, hammerlignende redskab til at stramme garnet med under kl�dningen af tov/wire, for at beskytte det. eng.: Serve
km	kilometer
KMAR	Kv�rner Marine, norsk
Kmcl	Kommercel�st, 1 kommercel�st=5200 pund= 2 nettoregistertons
kmd.	kimingsdalen
KMS	Kort og Matrikelstyrelsen, udsteder kort, herunder s�kort.
kn	knob
kn, kt	se knob.
Knaber	Firkantede tr�stykker, der benyttes midlertidig til fastg�relse af planker ved skibsbygning.
Knage	I forl�ngelse af rattets radier er der i dets omkreds anbragt knager, hvormed rorg�ngeren drejer rattet. En knage til styrbord el. bagbord, betyder en ubetydelig drejning p� rattet i den beordrede retning.
Knibe	Knibe til vinden er at l�gge s� n�r vinden som muligt.
Knob	Stik, knuder. eng.: knot, hitch, bend
Knob	M�l p� skibets fart, ved 1 knob sejles 1852 meter (een s�mil) p� en time. eng.: knot=mile per hour.
Knob	L�ngdemaal, een knob paa logline er 7 favne, se logline.
Koble	Koble, t�lle sammen ved bestikregning
Kobryggen	D�kket, langs skibets sider, imellem stor- og fokkemasten
Kodans b�lge	Latinsk ord for: �sters�en, se ogs�: Sinus Codanus og Codanus
Koffardi	(nytysk e. �r 1500) Kopfardie= kopvart=k�b+vart=fart, p� handelsskibe i danmark anvendes ordet: koffardiskib.
Koffardi	"Ordet ""koffardi"", der betyder ""handelsskib"", har vi f�et fra Holland, hvor det staves: koopfardije, koop betyder: k�b. Og anden del af ordet kommer af ""vart"", der betyder fart."
Koffardiskib	Handelsskib der sejler med fragt og el. passagere. eng.: Merchantship
Kofferdam	Separat tank/afsnit i mellem 2 tanke, f.eks. i mellem fv. /olietanke o.l.
Kofilnagle	Kofilnagle, 30-40 cm. lange st�nger af tr�, jern el. messing, som s�ttes halvt ned i et hul i en nagleb�nk, s�ledes at et reb kan fastg�res om naglen. P� latin betyder clavicula : en lille nagle. eng.: Belaying pin
Kogehus	Hus p� havn indrettet til madlavning, n�r der var forbud mod brug af �ben ild ombord i skibene.
Kogge	Gammel betegnelse til et sejlskib, ogs� brugt om engelske sl�bedamper.
Kollisionsskod	"Det forreste tv�rskibsskod i skibet, gaar fra bunden til �verste d�k; det skal v�re vandt�t og derved forhindre, at vandet l�ber ind i skibet, hvis den forreste del beskadiges, p.g.a. sammenst�d med andet skib e.l."
Kombinationstonnage	se OBO-tanker
Kommission	M�glerens bruttofortjeneste
Kompaskort	Portolaner, se dette, �ldre s�kort hvor kompasroser/streger er p�trykt, s�ledes at man kunne styre efter disse linier for at finde frem over havene.
Kondemnering	Retslig beslutning om, at det ikke kan betale sig at istands�tte et beskadiget skib. eng.: Condemnation.
Konebaad	eskimoisk fart�j til flere personer, 6-8 kvinder, l�ngde ca. 10 m. br. ca. 1,5 m., bygget paa tr�skellet, overtrukket med s�lskind.
Kongens kvarter	P� krigsskibe, vagtmandskabet p� styrbord side, se ogs� Dronningens kvarter.
Kongepumpe	Saaledes kaldes slagpumperne i de store skibe (1856)
Kongeslag	En slags k�lle, hvor hoved/skaft er sammensurret af reb.
Konnossoment	Fragtaftale med stort set samme funktion som Certepartiet. Konnossomentet kan oms�ttes, dvs. det er et v�rdipapir hvormed ih�ndehaveren kan s�lge lasten.
Konsekutive rejser	Et bestemt antal enkeltrejser, som udf�res efter hinanden efter aftale med befragteren.
Kontrabas	St�ttereb til r� under storm.
Kontrakter	Denne slutningsform bliver mere og mere aktuelt indenfor transport af is�r bulklaster. Rederiet tager sig af alle opgaver i forbindelse med lasterne som ved rejser i l�s fart. Dog er der aftalt et lastkvantum, som skal transporteres over en aftalt periode
Kontreadmiral	"N�sth�jeste charge i Orlogsmarinen; anvendes som chef for Eskadrer og Orlogsv�rftet. I Danmark findes 2 kontreadmiraler (1911)."
Kor.	koral
Kordel	Et reb er sammensl�et af tre el. flere kordeler. eng.: strand
korr.	korrektion
Korresponderende reder	Leder af et partsrederi, der har den daglige ledelse af rederiets forretninger efter s�lovens bestemmelser.
Korrosion	Nedbrydning af metal under indflydelse af f.eks. luftens ilt el. vand
Korsar	italiensk: S�r�ver
kos	Kilos
Kost	S�m�rke, sideafm�rkning med 1,2 el. 3 riskoste, der kan vende op el. ned.
KOTC	Kuwait Oil Tanker Company
Kous	Jernring med en sk�lp (fals) til indbinding i et tov el. wire
Kovende	Vende skibet med vinden. Sejlskibe med r�er havde i h�j s� sv�rt ved at vende mod vinden. eng.: Veer
Kovs	se under kous
Ko�ie	"Et cirkelrundt glas, fladt og blankt paa den ene side, men mat, og toppet, n�sten som en halvkugle, paa den anden side; det nedhugges i et d�k for at bringe lysning ned i et kammer eller paa banjen. Set nede fra, synes ko�iet at have form som et ko�ie, d
KP	Korporal
KP	Papua New Guinea (gl. nationsbogstav)
kp	kilopond
kph	Kilometres per hour
KPI	Kesatuan Pelant Indonesia (s�mandsforbund).
Kr.	kridt
Kragejolle	Klinkbygget sejlbaad, spids i begge ender og ret fyldig.
Krajert	Et skib med master og st�nger i et stykke tr�, almindelig galeaserigget
Kramkiste	Andet ord for Slopkiste
Kranbj�lke	Bj�lke i begge sider n�r forst�vnen, r�kker ud over skibssiden, med skivgat (hvori katten l�ber) i yderenden til oph�ngning af anker.
Krap	Kort, stejl, krap s� eng.: Choppy sea
Kraps�	se krap
Kravel	se Kravelbygget
Kravelbygget	Skibe hvis kl�dning i almindelighed st�der mod hinanden, modsat klinkbygget, se klinkbygget. eng.: Carvel built.
Krejler	Handelsfolk, is�r fra Limfjordsomr�det, der sejlede rundt til produktionsstederne af f�devarer, pottemagervarer, tr�sko, kramgods osv., som de solgte til folk der boede langs fjorden. se ogs� under: Kadrejer
Krigen, p� et skib	Krigen kaldes det tr� der forener k�len og forst�vnen med hinanden. Oldnordisk: krikr, b�jning, bugt, krumning.
Kronometer	Ur med n�jagtig gang, uafh�ngig af skibets bev�gelser og temperatur- svingninger, tillader bestemmelse af skibets position �st/vest ved at m�le solen el. stjerners h�jde p� himlen, p� et bestemt tidspunkt. F�rst brugbare kronometer fremstillet �r 1749, af
Krumholt	Skibst�mmer, hvis form naturligt f�lger skibsformen.
Krydsmast	Den agterste mast i et fuldrigget skib (med r�er p� alle master), den 3. mast i firemastet bark.
Krys	Anvendes om alt gods og alle sejl som h�rer til krystoppen eller mesanmasten.
Kr�nge	Vindens pres der f�r skibet til at h�lde til den ene side.
Kr�bbelspil	Spil der drejes med h�ndsving, is�r brugt som lossespil.
KS	Konstabel
KS	Singapore (gl. nationsbogstav)
KSBS	Kalundborg Supply Boat Service
KSE	Kv�rner Ships Equipment
kt	Kilo tons
KT	Trinidad and Tobago (gl. nationsbogstav)
KTM	Keel to Top of Mast
Kubik	"Et t�rlastskibs kubikindhold m�les i andet end BT og Nrt. ""Bale capacity"" angiver rumfanget af de lastrum, der er til r�dighed under d�k, n�r ladningen best�r af s�kke, baller eller kasser, idet uanvendeligt rumfang ved bj�lker, spanter og i spidse hj�
Kuf	Kuf er betegnelsen for en del hollandske skibe der med forskellig rigning snart som tjalk el. galease, snart som skonnert, brik el. bark, har samme typiske skrog, rundgattet, fladbundet, meget fyldig i boven, forsynet med sv�rd og med roret agten for h�kk
Kugleramme	Tr�ramme langs lugekarmene, og i borde imellem kanonerne, hvori en rad kugler l�gges, for at have ved haanden.
Kul(d)seil	Et sammensyet seil, der tjener til at bringe frisk luft ned i skibet.
Kulen	Batterid�kket imellem stor- og fokkemasten, der er aabent eller tildeels bed�kket med ristv�rk. Ligger imellem styrbord og bagbord kobrygge.
kulm.	kulmination
Kummefryser	Slang, Glasfiberb�de, se ogs� Pulverkrydser, yoghurtb�ger
Kummerdag	K�dl�s dag ombord p� skibe. (eng.: Banyans days, se dette)
Kurs	Vinklen mellem meridianen (nord-sydlinien) og skibets langskibslinie. Kursen kan v�re retvisende, misvisende, devierende, beholdne sejlet og styret. eng.: Course (heading)
KV	Britiske Vestindiske �er (gl. nationsbogstav)
Kvajle op / Rinke op	L�gge tovv�rk el. wirer i ring , altid med uret (h�jre om).
Kvartermester	P� st�rre dampskibe blev nogle matroser udn�vnt til arbejdsledere under en af styrm�ndene. Kvartermesteren blev anvendt som rorg�nger og havde kommando over hver sin redningsb�d.
Kvartmil	Kvartmil = 1 s�mil = 1852 meter
Kvejl	Samling af bugter af tov el. wire eng.: coil
Kvl	Konstruktionsvandlinien
Kv�ldsvagt	Vagten om bord fra 12 middag til 4 eftermiddag.
Kv�rken	P� gaffelsejlet hedder det inderste hj�rne mellem gaffelliget og masteliget for Kv�rken. eng.: Throat
Kw	Kilowatt ( 1 hk. = 0,736 kW).
kW	kilo Watt
kWh	kilo Watt hour
KZ	New Zealand (gl. nationsbogstav)
K�llingen	K�lsvinets ben�vnelse i Vikingtiden, se ogs� k�lsvin.
K�db�je	K�db�je er fremstillet af smalle t�ndestaver med �bninger imellem, heri anbragte man k�det ser s� sl�bte efter skibet en hel dag eller l�ngere, for at udvaske saltlagen i k�det.
K�itekande	Det �ldre navn paa de af mandskabet brugte �lkander.
K�je	Skibsseng p� et skib. Fra latinsk: cavea= en hule, kom til Danmark fra Tyskland: koje og Holl.: kooi. I 1599 findes skriften: cubile nauticum, lectulus nautae = skibsseng, s�folks seng.
K�jes�k	L�rredspose el. s�k, brugt af s�mands til hans personlige ejendele, k�jes�kken var afl�ser for s�mandens skibskiste, se ogs�: s�s�k.
K�l	"Betegnelsen ""k�l"" kommer af det oldnordiske ""kjolr"", som oprindeligt bet�d ""bjergryg"" og i �vrigt betegnede noget, der var krummet."
K�lhale	Kr�nge skibet, s�ledes at man kan skrabe, male og reparere skibets bund, bruges ogs� i overf�rt betydning om maling af et skib p� bedding eller i t�rdok.
K�lhale	Hale en mand under skibsbunden med liner, en form for afstraffelse, der er kendt fra de �ldste tider.
K�lspr�ngt	Et skib b�rer bedre oppe midtskibs end ved st�vnene. F�r et skib lov til at ligge tomt i l�ngere tid uden ballst midstskibs, kan st�vnene synke i forhold til resten af skibet, der derved bliver k�lspr�ngt.
K�lsvin	Tr�stykke g�ende fra for til agter liggende over spanterne, boltet til k�len. �gede skibets styrke langskibs og modvirkede k�lspr�ngning. se ogs� under K�llingen.
K�lvand	Stribe der er i forl�ngelse af k�llinjen, fremkommer i vandets overflade, ved skibets fremdrift.