Maritim Ordbog

Speciel tak til Ole N�rgaard, der har bidraget med sin omfattende ordliste.
Ogs� en stor tak til Gert M�bes og www.Jensine.dk/ordbog for deres bidrag.

Indeks 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Ord	Forklaring
B	Belgium (gl. nationsbogstav)
B	Black
B & K	Brix & Kamp, dansk maritim r�dgivning, �lborg
b to b	Both to blame (collision clause)
B&W	Burmeister & Wain, K�benhavn ( sp�gende: Brok & Wirvar)
B.	bugt
b.	bl�d
b.d.s.	Brokers daily statement
b/d	Bar draught, Bankers draft, Barrels per day
b/e	Bill of exchange, Bill of entry (customs)
b/f	Brought forward
b/h	Bill of Health, Bordeaux/Hamburg range of port, Barrels per hour
b/p	Bill payable, Between perpendiculars, Brake power
b4	Before
ba	British Admiralty, Buenos Aires, bale (capacity of vessel).
BA	Bahamas (gl. nationsbogstav)
Baad	"Navnet paa et mindre, ikke videre dybtgaaende fart�j. En baad kan v�re aaben (uden d�k) have halvd�k el. d�k, og kan v�re Robaad, Sejlbaad, dampbaad el. motorbaad. Paa st�rre skibe er der flere baade, der b�rer forsk. navne, f.eks.: barkas, chalup, gig e
Baadsmand	I marinen en h�jere grad blandt matrosunderofficerene. Paa handelsskibe er baadsmanden en f�rstemand blandt matroserne, han har opsyn med skibets forraad af redskaber, tovv�rk, garn, blokke, osv.
Baadsmandsgaster	De bedste matroser i skibet, saasom skamfilingsgaster, klyvergaster, m.fl.
Baaslapper	En udfyldning af tr�, langs begge sider af forst�vnen mod beskadigelse af is, hvorfor de kun brugtes af Gr�nlands- og hvalrosfangere. Baaslapper er ofte kun en forl�ngelse og fortykkelse af skibets barkholter over forst�vnen.
BAC	Bergs�e Anti Corrosion, fremstiller zinkanoder til skibe
BACAT	Barge Catamaran (startet af G.Dr�she i Rudk�bing 1970-erne)
badskj�r	Gammel dansk ben�vnelse p� en skibsl�ge.
baf	Bunkers Adjustment Factor. A fuel surcharge expressed as a percentage added or subtracted from the freight amount, reflecting the movement in the market place price for bunkers.
bagbord	Venstre side af skibet, set mod st�vnen. Afm�rket med r�d lanterne. eng.: Port side - shows red light. Se ogs�: Styrbord
bagbord vagt	Bagbords vagt ledes af 1. styrmanden (overstyrmanden).
BAHO	The British Admiralty Hydrographic Office
bak	Det h�jere parti op mod et skibs forst�vn. Herunder var i �ldre skibe opholdsrum for mandskabet. eng.: forecastle
bakke	Spisetallerken, tidligere spiste flere af samme fad. Bakke op: servere.
bakke	Et rundt kar, liig en m�lkeb�tte, hvori mandskabet faar deres s�bemad, og af hvilke der h�rer to til en bakkes mandskab. Den er bestemt til 5 mand, men er da saa fuld, saa den let kan spildes, hvorfor og den nye bakkeinddeling gj�res med 8 mand, hvorved k
bakke	Mandskabet p� et krigsskib er deelt i bakker paa 8 mand, der spise og sove paa eet sted i skibet.
bakke	Mere el. mindre at standse et skibs fart og give det en tilbageg�ende bev�gelse.
bakke fyret	D�mpe ilden under kedlerne (fyrene) ved at skuffe kul over og st�nge for tr�kken.
bakke op	Servere. eng.: serve up
bakke sejl	At tvinge sejlet mod vinden, s� det fylder p� den forkerte side, og f�r st�vnen til at dreje v�k fra vinden, eller b�den til at bakke.
bakkejunge	I hver bakke s�ttes 1 � 2 drenge, hvis bestilling er, at hente maden fra kokken, holde bakkerne rene, og naar baksfolkene have spist, da at gj�re rent paa det sted hvor de have siddet.
bakkekammerater	De folk, som h�rer til samme bakke.
bakken	Skibets overbygning forude, n�r st�vnen. eng.: forecastle
baksplads	Det sted i skibet, der er anviist enhver bakke til at oph�nge deres k�ijer og holdes deres maaltider, naar veiret hindre at gj�re dette paa �verste d�k.
bakst�rn	Opvask, reng�ring. eng.: washing up, dishwashing (forecastle duties, be peggy).
bal	Balance, ved opt�lling af tally mv.
ballast	Regulerbar v�gt, der tjener til at give skibet st�rst mulig s�dygtighed. Tidligere anvendtes sand, sten el. jern. I dag i reglen vand i bundtanke/sidetanke. At et skib sejler i ballast betyder, at det fragtm�ssigt sejler tomt. Ballast (plattysk): Bal = sl
ballastport	En port paa siden af et handelsskib, hvorigennem ballasten ind- og udtages. Denne port surres og kalfatres omhyggeligt, inden skibet indtager sin ladning, eller gar til s�s.
ballastpram	En pram, der f�rer ballast til skibet. Den er amet (ammet) for betalingens skyld.
Baltime	Time Charter Party
BAM	Bundesanstalt f�r Materialforschung und Pr�fung
bananjager	Hurtigsejlende k�le/frugtskib
banje	Underste d�k i orlogsskibe, mandskabets ophold nede om l�. Oprindelse fra Italiensk ord: Bagno, der bet�d bad, men overf�rt betegnet et f�ngsel for galajslaver.
bankestok	En gammel dansk ben�vnelse paa en stabel- eller sl�bebedding
Banyan days (eng.)	K�dl�s dag om bord p� skibe. Kommer fra hindu-ordet: banyan, der henviser til at Banyanerne=hinduk�bm�nd, der ikke spiste k�d. Se ogs� under: kummerdag
bar.	barometerstand
bardun	Wire el. stag der forst�tter mast agterefter og til siden. eng.: backstay
bareboat, BB	"Rederiet udlejer det ""n�gne"" skib, uden mandskab for en vis periode - som regel en l�ngere periode. Det p�hviler befragteren at bemande og i det hele taget drive skibet, og rederiet har ikke anden forpligtigelse end den, der ligger i at klare afdrag og
bark	Sejlskib med 3,4 el. 5 master. P� agterste f�res kun bomsejl, p� de andre r�sejl
barkasse	Den st�rste af skibsb�dene p� et orlogsskib. F�rer fra 12 til 24 �rer. Bruges nu kun om mindre dampb�d (dampbarkasse).
barkede sejl	Baade og mindre skibe have undertiden deres sejl dyppede i et afkog af bark, hvorved de bliver t�ttere og faae en r�d farve, samt bevares for jordslag.
barkentine	Bark, der kun har r�sejl p� foreste mast, tremastet skonnertbrig.
barkholt	Udenbords kl�dning p� skibe, omr�derne ben�vnes range og angiver hver sit bestemte omr�de af skibssiden.
barkmast	Den bageste mast paa et tremastet skib, som derefter kaldes barkskib. Den er mindre end de andre og har intet m�rs, men vel en saling og stang, paa hvilken kan f�res et gaffeltopseil.
barkuun	Et sv�rt egespir, 5 � 6 alen langt og 4 � 6 tommer i firkant.
barlows-plade	En zinkplade, der, ved at bef�stes til styrekompasset, slukde modarbeide localattractionen.
barm	Hj�rnet af et sejl, hals, fald, nok og sk�debarm
barometer,s�	Dets construction varierer fra de almindelige ved, at glasr�ret ei er lige tykt overalt, men dets diameter er fra 2/100 til 4/10 tomme, for at gi�re qviks�lvet mere st�t ved skibets bev�gelser. For altid at v�re lodret h�nger det i dobbelt balance.
barrateri	Fors�tlig pligtovertr�delse fra mandskabets eller skipperens side til skade for Reder eller ladningsejer.
barre	Barre kaldes en banke n�r den ligger ud for str�mf�rende sejll�b, flod, fjord,�.
bas	Formand, Bedstemand, afledes af hollandsk: baas
bastingage	De opstaaende st�tter og den dertil bef�stede l�nning ovenfor d�kket rundt om et handelsskib. Det samme som skandsekl�dning.
bastingage	Kan ogs� v�re tv�rskibsskodder paa slaveskibe, der da ere forsynede med skydehuller, saa mandskabet bagved disse kan forsvare sig mod overrumpling.
bastingage	Skansekl�dning
bavian (vagt)	Person der vogter over et fart�j, i nyere tid vagtmanden i weekenden. Is�r b�dvagt med skib til ankers, virker som b�dmand n�r folk hentes og bringes fra land/skib.
baxe	Er med haandspade el. desl. at flytte sv�re legemer
baxebom	En sv�r haandspade til dette brug. Den er rund i den ene og firkantet i den anden ende. Dens l�ngde er 8 � 10 fod og i kant er den 4 tommer.
bb	Ballast bonus, back to back, bulbows bow, break bulk, Bahia Blanca, below bridges el. bill book.
bb.	bagbord
bbb	Before Breaking Bulk
bbfn	bye bye for now
bbl	Barrel
bc	Bulk carrier, British Columbia
BC	Sub-Committee on Bulk Cargoes and Containers (IMO)
BCH	Sub-Committee on Bulk Chemivals (IMO)
BCL	Baltic Container Line
BCR	Bow Crossing Range
BCT	Bow Crossing Time
bd ft.	Board foot (timber)
bd.	bund
bdi	Both days inclusive
bdls	Bundles
be	Both ends
beachcombers	G�et p� stranden, tigget f�den og sovet ude. For nogle s�m�nd h�rte beachen til de oplevelser, som de helst skulle have med hjem fra sydamerika, ogs� et romantisk litter�rt motiv, der stadig er brugeligt.
beam	Max. bredde af et skib
beckerror	Et ordin�rt ror hvorp� der p� dette rors agterkant er p�h�ftet en ekstra flap, der �ger sin stilling i forhold til det ordin�re rors bev�gelser.
bedding	St�ttekonstruktion p� skibsv�rft, hvorp� skibene bygges eller hales p� land for reparation. (holl. ord) eng.: slipway
bedstemand	Paa smaaskibe, der ingen styrmand har, kaldes den bedste matros saaledes.
befragtere	"Ofte den ladningsejer, som ""lejer"" (befragter) skibet. Tillige betegnelsen p� de virksomheder eller personer, som driver forretning med befragtning."
befragtning	Indg�else af kontrakter om forsendelse af varer med skib. eng.: Charter
beg	Sort harpikagtig t�tningsmiddel, fremstillet af r�dder fra fyrretr�er. Anvendes is�r ved p�sm�ring efter endt kalfatring.
BEG	Begr�nset certifikat som radiotelefonist
begsyderen	Manden der smelter/p�f�rer beg
beh	Basis empty holds
beh.	beholdne
beholdne kurs	Den retning (eller fart) som skibet faktisk kommer frem over grunden.
BEI	Banque Europ�enne d'Investment
bekendt mand	Mand der uden at v�re lods, antages til hj�lp ved et skibs navigering i et farvand, hvormed han er s�rlig kendt. (se ogs� Kendt mand).
bekneb	At s�tte/komme i bekneb - forhindret i at bev�ge sig frit, f.eks. fastkilet tovv�rk. eng.: jam
bekvemmelighedsflag	Land, som tillader registrering af udenlandsk ejede skibe i ubegr�nset omfang og som har begr�nset eller ingen sikkerhedsm�ssig eller valutarisk kontrol med nationens handelsfl�de.
bell.	Fog bell
BEM	Boundary Element Metode, ang. propellerblades idealisering efter deres faktiske geometri.
bergensjolle	Klinkbygget, spidsgattet jolle
besk�jter	Skibsbr�d bagt af hvede - eller rugmel uden salttils�tning; de t�rres grundig. Besk�jter danner haarde, fingertykke, gerne runde, flade kager, der kan holde sig meget l�nge. eng.: Biscuit. Se ogs� under: Kavringer
best.	bestikket
bestik	Tage bestik, beregne skibets plads p� havet ved hj�lp af kompas, log, afdrift, str�m og udsejlet distance (log). eng.: dead reckoning.
bestiklukaf	Arbejdsrum beregnet til udregning af skibets position, m.m. eng.: chartroom
bestikseddel	Ved et eetm�ls bestikberegning, nedskriver styrmanden positionen p� en seddel (bestikseddel), denne seddel overdrages til skibschefen.
bes�t	Et skib er kommet i bes�t, n�r det er klemt inde mellem isflager, s� det ikke haves under kommando.
bfc	Baltimore form C (charter party)
BFI	Baltic Freight Index
BFO	Beat-Frequency-Oscillator
bgd	bagged
BGT	Baltic Gate Terminal, omr�det ved Stign�s dybvandspier
BH	Bahrain (gl. nationsbogstav)
bhd	Bulkhead
BHK	Bremsehestekr�fter, m�l for maskineriets effekt. En nyere betegnelse for effekten er kW (tusinde watt - 1 hk svarer til 736 watt - 0,736 kw) Bhp er den tilsvarende eng. betegnelse: brakehorsepower.
bhp	Brakehorsepower
bi	Dreje under for stormsejl, l�gge skibet for sm� sejl i stormvejr
bi bi	bye bye
BIAC	Business and Industry Advisory Committee
BICC	Bureau International Freight des Chambers de Commerce
bidevind	Sejle t�t op til vinden. For r�sejlere 6 streger til vinden (68grader), gaffel og sprydsejlere, ca.4 streger ( 45grader). eng.: Close hauled, by the wind, full and by the wind.
bidevindsejler	Sl�gt af bl�regoplernes orden, driver rundt paa oceanerne, baaret af en s�k, fyldt med luft. S�kken er saa stor som et barnehoved, men langstrakt og p�reformet. Har lange fangarme som er st�rkt br�ndende. Kaldes ogs� for: Portugisere el. Spanske orlogsm�n
biegat	Rund fladagtig tr�klods med et el. to huller, og en fuge rundt omkring til indfatning af tovv�rk. Bruges i takkelagen i et sejlskib.
BIFA	British International Freight Assiciation
Biffex	Baltic International Freight Futures Exchange. Terminsmarked for t�rlastfragter.
bigjelder(big�ld)	Differente smaa udgifter. En post i m�glerregninger over skibsafgifter.
bilbrev	Bygningsattest fra et v�rft, mht. et skibs bygning, om hvor og hvorfor hvis regning et skib er bygget, tillige skibets m�l, dr�gtighed og art. (lov om reg. af skibe 1.4.1892 � 14)
bile	En bred �kse
bilf�rdigt	Om et skib, naar det var f�rdigt fra skibsbygmesterens haand med alle nagelfaste genstande, ror, master, spryd og rundholter mv., saaledes at rigningen kunde begynde.
Bill of Lading, b/l	Konnossement, fragtbrev
billedet p� et skib	Kaldes den figur som et skib b�rer forude (gallionsfigur) almindelig indrettes dette billede til at passe efter skibets navn.
bilvand	Lastvandet, grundvandet i skibet, stammer fra ordet b�lg. Stanken fra det r�dne vand i �ldre tider, da pumperne ikke kunne pumpe alt vandet ud, var en af de hyppigeste sygdoms�rsager om bord.
BIMCO	The Baltic and International Maritime Council
binger	Faste kister i skibet, indrettes til opbevarelse af gryn, �rter osv.
Bipodmast	Andet navn for A-mast, selvstagende mastesystem.
BIS	Bank of International Settlement
BISCO	British Iron and Steel Cooperation
Bj.	bjerg, bjergk�de
Bjergemaskine	En indretning, der h�nger agter paa skibet og kastes i vandet, naar en mand falder over bord, for at han kan holde fast paa den, indtil han bjerges ved en baad fra skibet. Den er indrettet med et fyrv�rkeri saa den om natten kan findes. Ved at lade bjerge
Bj�lkebugt	D�kkets bue i tv�rskibs retning. D�kket er h�jest p� midten, for at vandet kan l�be af og for at give skroget styrke. Eng.: Camber (of the deck), round up of the beam.
Bj�rge	Bj�rge sejl (tage sejlet ned), mennesker (redde), gods (redde) osv.
Bj�rgel�n	Den som bj�rger et skib, der befinder sig i en farefuld stilling, dets ladning eller noget, der h�rer skibet til, har ret til en godtg�relse, der, hvis parterne ikke kan enes om dens st�rrelse, er at fasts�tte af retten.
Bj�rgem�rs	Redningsb�je el. redningskrans, kan have lys,flag el. r�gsignal. eng.: Lifebouy
Bj�rgning	Arbejde paa s�en for at redde menneskeliv, skib el. ladning.
Bj�rnen	Hullet i gillingen, gjennem hvilket rorets overdel viser ind i skibet. Dette hul er omgivet med en dobbelt pose. I handelsskibe kaldes dette hul, med bekl�dning, rorkisten.
Bj�rnen	"En stor m�tte, dannet som en kasse, hvori der l�gges v�gt; i hj�rnerne ere touge, og ved at hale frem og tilbage i disse, skures d�kket. Kan ogs� v�re en stor sten som tr�kkes frem og tilbage over d�kket for at rense dette."
Bj�rnen el. Bj�rnegangen	Det indvendige hul i m�rset omkring toppen af masten. De to �bninger p� siderne kaldes Soldaterhullet for at h�ne de frygtsomme ubefarne, der foretr�kker at g� herigennem n�r de skal til vejrs, i stedet for at entre ad pyttingsvantet.
Bk.	b�ke
BL	Brasil (gl. nationsbogstav)
bl.	bl�
Blaf	Et vindpust
Blasballerne	De to stykker tr�, p� hver side af st�vnen, agten for gallionsfiguren, virker som en slags b�lgebryder under bovsprydet.
Blazer	Fladbundet Hollandsk fiskefart�j, se ogs� Botter.
BLG	Bremer Lagerhaus-Gesellchaft
Blind mand ved roret	Hvor der ere 2 mand til rors, der er det den, der staar til luvart (vindsiden), som styrer, og den, der staar i l� (blind mand), hj�lper ham at dreie rattet og at holde paa det.
Blinderaa	En raa, der h�nger under bovsprydet, til st�tte for barduner mv., man har f�rt seil paa denne raa, afskaffet begyndelsen af 1800-tallet.
Blinkfyr	Et fyrv�rkerilys, som br�nder i omtrent 5 minutter, men skj�res almindelig i flere stykker og bruges paa krigsskibene ved natsignaler. Satsen bestaar af 12 dele salpeter, 5 dele svovl, 3 dele antimon og 1 deel bruunsteen, i et 12 tommer langt hylster. Et
Blinkfyr	Fyr der viser �t blink el. grupper af blink med regelm�ssige mellemrum.
Blk.	blink
Blok	Aflang tildannet klods af tr� el. jern, med et el. flere skivehjul.eng.: block
Blokskib	Udrangeret krigsskib, der forankres foran et havneindl�b, el.for at tjene som et flydende fort. Brugte gerne 2 ankre for og 2 ankre agter, s�ledes at den ene side kunne fyre en bredside af, anvendtes ved slaget p� reden 2.4.1801.
Blusse	Blusse efter lods, for at p�kalde opm�rksomhed el. hj�lp, ved at t�nde ild, f.eks. i v�rk v�det med olie el. petroleum.
Bl� B�nd / Blue Ribband	"Konkurencen om det Bl� B�nd (The Blue Riband of the Atlantic) g�r tilbage til 1838. H�derbanneret The Blue Riband of the Atlantic, ledsages af The Hales Trophy - en tyve kilo tung meterh�j forgyldt s�lvfigur. Det er en tradition at rekordholderen i f�rst
BM	Beam. (bredde)
BMI	Baltimore Marine Industries
BMT	British Maritime Technology
Bn	beacon (b�ke)
Bns	beacon (b�ke)
Boardinghouse	S�folks "Logihuse" i havne, n�r de var hyrers�gende. Blev bestyret af en Boardingmaster, se dette.
Boardingmaster	Logiv�rt, der havde s�folk boende. F�r 1.rate af en s�mands kommende hyre var opbrugt, skaffede boardingmasteren en hyre og han overv�gede, at s�manden kom ombord p� skibet, da han ellers ikke fik anvisning p� s�mandens l�n. Under tiden kom s�manden bevid
BOB	Bunker on Board (br�ndstofbeholdning om bord p� skibet)
Bodmeri eng. Bottomry	Den contract (bodmeribrev, eng.: bottomry bond), hvorved en (creditor) laaner en anden (debitor) penge for en vis rente (pr�mie), mod at erholde pant i skib/last, med den s�regne betingelse, at creditor har tabt sin fordring, hvis skibet forgaar paa reise
Boe	Gl. Dansk/Norsk ben�vnelse for et blindt skj�r.
BOFFER	Best offer (bedste tilbud, evnt p� fragt af noget gods osv.)
Bolsaner	Lange vimpler, kunne s�ttes fra master,r�er og sprydet. Ofte malet med navn, v�ben etc., kunne v�re op til 50 meter lange, ofte sl�bende i vandet efter sig, med en forgyldt kugle som opdrift, man kender til Bolsaner fra 1293. I 1748 m�tte Bolsanere ikke v
Bolv�rk	Kajanl�g, konstruktion til st�tte af terr�net.
Bolv�rksmatros	Oprindelig sk�mtende betegnelse for en s�mand, der s�gte hyre, nu let h�nende om en person, der giver sig ud for at have forstand p� skibe og sejlads.
Bombeb�ssen	Oprettet 1819 af kommand�r Peter Norden S�lling, der for at skaffe bidrag til form�let opstillede en indsamlingsb�sse af form som en bombe, senere en demonteret hornmine.
Bomdirk	En wire fra nokken (enden) af bommen til masten. eng.: boom or topping-lift.
Bomsejl	Sejl hvis underste kant er f�stnet til en bom.
Bondenat	Hel nats s�vn
Bord	Planker, side der ligger uden p� spanterne og danner yderkl�dningen. eng.: plank
Bordfylde	At f� d�kket helt fyldt op til l�nningen fyldt med s�vand fra en b�lge. eng.: be swamped.
Borg	�jestrop som holder r�er, gafler mv. oppe.
Bortfragter	Den reder, som udf�rer transporten
BOSVA	British Offshore Supply Ships Assiciation
BOTB	British Overseas Trade Board
Boteluren	Kraftig bj�lke visende fremefter ved gallionen hvor den er surret ved sin yderste ende. Boteluren tjener til fastg�relse af fokkehalsen.
Botter	Fladbundet hollandsk fiskefart�j, se ogs� Blazer
Boucanier	Vestindisk s�r�ver i det 17-1800 �rhundred. Boucanierne, der oprindelig var indfangere af forvildet kv�g, dannede s�r�verbander, som st�ttedes af England og Frankrig i den f�lles kamp mod Spanien. Da de omkring �r 1700 begyndte at plyndre ogs� Britiske og
Bout ship	Skib under vending
Bov	Den del af skibets sider der er over vandet fra st�vn til lidt forbi b�dens/skibets f�rste trediedel. eng.: bow
Boven Holl.	Betyder: �vre , Bovenbramraaen, Bovenbramstang. Bovenbramsejl, sejl over Bramsejlet.
Bovport	Port/lem i skibets forende. Stb./bb - bov el. st�vn
Bovpropel	Opfundet og patenteret 1895, men forblev up�agtet indtil 1958. Anvendes nu i stor udstr�kning, p� alle fart�jer.
Bovspryd	Stang fastgjort til st�vnen/boven. Bovsprydet kan forl�nges med en klyverbom el. jagerbom.
Bowthruster	se under bovpropel
box	Box shaped holds, kasseformet lastrum
box	Dagligdags omtale af en container
Box-hold	Kasseformet lastrum
Boxclub	se under ICCO
Boxere	Det er at sl�be noget igennem vandet ved hj�lp af rofart�jer, det skete ofte i gamle dage, med sejlskibe i stille vejr.
BP	British Petroleum
bpb	Bank Post Bill
bpc	British Phosporus Commission
BPO	Baltic Ports Organisations
br	Bill Recievable, Bordeaux/Rouen, Builders Risk
BR	Myanmarunionen (gl. nationsbogstav)
BR	Black Red
Br.	Breakers (br�nding), bredde
br.	bredde, brun
Bradeb�nk	Bolv�rk der er indrettet til at k�lhale skibe ved. Skibe hales over (kraftig slagside) for at bundbehandle fart�jet. Brade er gl. dansk for at tj�re, tj�re skibets bund osv.
Bradspil	Spil med liggende spilaksel, der drejse med h�ndspager. I mods�tning til Gangspil.
Brakvand	Vand med saltindhold mellem 0,017% og 2,5 % (hovedsageligt NaC1= natriumklorid). eng.: brackish water.
Bram	Ord i forbindelse med sejl, rundholter st�ende og l�bende gods, kommer af ordet bramme , at bryste sig, prange med noget. Bramsejl, Bramstang betyder: pyntesejl, pyntestang osv.
Bramsejl	R�sejl lige over m�rssejlet, p� bramsejlet sidder r�en
Brander	Er et gammelt skib, fyldt med br�ndbare ting, som der stikkes ild til, hvorefter skibet driver ned mod fjenden. Branderen har i almindlighed l�ngere r�er end andre skibe i denne st�rrelse, idet r�er bliver forsynet med store kroge (dr�g) for at fange rigg
Brandgods	Rebstumper og gammelt tovv�rk, kan bruges til private tovv�rksarbejde eller til opt�nding.
Brase firkant	Stille r�erne vinkelret p� skibets midterlinie
Brasem�tter	M�tter som nejes fast p� underr�erne for at forhindre tovv�rkets skamfiling, n�r r�erne brases ind.
Braser	Tov man bev�ger r�erne med. eng.: Brace
Brasill beds	I 1597 indf�rte den engelske fl�de: brasill beds, brasilianske senge, senere kaldt: hammocks. se ogs� under: h�ngek�je
Brassogast	S�mand, (slang)
BRB	Black Red Black
Breakwater eng.	Mole
Breddeeksamen	F�rste del af styrmandseksamen, ca. 1850�rne, se ogs� L�ngdeeksamen.
Bredfok	S�rligt p� galeaser og andre mindre sejlskibe anvendte r�sejl til rumsk�ds sejlads.
Bredside	Et skibs sider i mods�tning til bov / agterende.
brf.	breddeforandring
Brig	Middelstort sejlskib med fokke- og stormast, begge med r�sejl. Forkortelse af Brigantine. Ordet kommer fra Brigand der bet�d :S�r�verskib.
Brigantine	ital. Skonnertbrig / brig
Brillerne	En plankefordobling uden for klydsene, der forl�nger disse, og hvis kanter ere afrundede. Brillernes hensigt er at skaane skibets kl�dning.
BROA	British Rigowners Association.
BROB	Bunkers remaining on board (br�ndstofbeholdning om bord)
Broderkredsen p� havet	"Religi�s organisation, skibe kunne tilkendegive sit medlemskab, ved at f�re ""Dueflaget"" (en hvid due p� bl� bund) eller duer p�/ved navnebr�dder, agter. F�rte skibet disse m�rker/duer, kunne man v�re sikker p� ""bibeltimer"" ombord. Havde skibets navne
Broen	Stedet hvorfra et maskindrevet skib styres, i �ldre tid et �bent h�jtliggende d�k med gel�nder rundt om, senere et lukket rum. Navnet broen stammer fra den tid, hvor man byggede en bro mellem et hjulskibs to hjulkasser, for at f� en bedre oversigt ved ank
Brofoged	Medhj�lper for en havneleder, ofte uddannet navigat�r
Brog	Best�r enten af et enkelt tykt tov, eller af flere tyndere tove, som s� er sammensnoet. En brog bruges i almindelighed til at tage en kraftig p�virkning, som f.eks. kanoner p� skibsd�kket i gl. dage. Reducerede rekylet ved affyringen eller udenbords h�nge
Bropenge/brotold	Afgifter, der betales, for med et skib at passere en bro
BRT	Bruttoregistertonnage
Brt.	Bruttoregistertonnage, er et rumm�l, opgjort i Registertons � 100 eng. kubikfod = 2,83 kubikmeter. Brt. omfatter alle skibets lukkede rum med undtagelse af bl.a. dobbeltbundtanke og casinger.
Bryde/br�kke lasten	Begynde at losse et skib
Br�d	B�lge, der brydes el. br�kker, evnt. mod en strand, rev. eng.: breaker
Br�ddebisse	gl. ord for skibst�mrer/t�mrer, se ogs� Klamphugger
Br�kke trompet	Kaldes den m�de, hvorp� et langt tov b�jes og sammenl�gges for at g�re det kortere, n�r man hverken m� eller kan kappe af dets l�ngde.
Br�nde et skibs bund	"Ved kj�lhaling renses skibets bund for tang, muslinger og desl.; den labsalves og br�ndes, ved at ant�nde overskaarne tj�ret�nder, satte paa skaft, og fyldt med lyng, spild og andre br�ndbare sager. Med vaade koste d�mpes ilden og affeies snavset. Br�ndi
Br�ndebrev	"M�lebrev til fart�jer i 1700-tallet, et br�ndebrev blev i hemmelighed reduceret med 1/6-del, for at f� det reelle rumindhold. Skibes oprindelige m�lebrev, udregnet i Commercel�ster, blev foretaget efter Hollandske m�leregler efter formlen: L x (B1xB2xB3)
Br�lende fyrre	Vestenvinds-b�ltet omkring 40-50grader sydlig bredde.
bs	Balance sheet, Bill of sale, bill of store, Boiler survey
bsa	British Shipbrokers Assiciation
BSC	Baltic Sea Commuters
BSC	British Shippers Council
bsea	Black sea
BSH	Bundesamt f�r Seeschifahrt und Hydrographie. Udgiver s�kort
bsi	British Standard Institution
BSS BSS 1/1	Basis Basis 1 port to 1 port
BT	Bruttotonnage, rumm�l omfattende samtlige skibets lukkede rum. Ny m�leenhed vedtaget i 1969, som erstatning for Brt. (se dette) som fra 1994 g�lder samtlige skibe.eng.: Gross tonnage. se ogs� GT
bt	Berth terms (specific liner terms)
BT	Britsh Telecom
BT	Brutto tonnage, se ogs� under GT
BT	Berth Terms
BT	Bruttotonnage
BTI	Burwain Tankers International
btu	Bow thrust unit, British Thermal Unit
bu	Bushel (eng. sk�ppe = 36,55 liter).
Bu	Blue
BU	Bulgaria (gl. nationsbogstav)
Buccaneer	se under Boucanier, s�r�ver
Bugen	Den midterste og nedeste del af sejlet, der bugner ud under vindens tryk
Bugt	En enkel omgang af en opskudt (opkvejlet) tovende. eng. bight
Bugten	Den del af en ende, der er l�ngst v�k fra tampen.
Bukkepande	En lang klods, der tjener som fod for en buk/mast, hvori der er hugget en fors�nkning hvori bukken/masten hviler.
Bulbst�vn	En l�gformet st�vn, der giver skibet en bedre bev�gelse gennem vandet
Bulkcarrier	T�rlastskib med kun eet d�k og alts� store �bne lastrum uden mellemd�k. I lighed med alle t�rlastskibe har de dobbelt bund, og rum imellem den ydre og indre bund benyttes til bunkers og ballast. Flere skibe er ogs� udstyret med sidetanke.
Bulklast	Godset er uemballeret - i l�s v�gt, f.eks. korn, kul osv.
Buls�k	S�mandens madras, i 1700-tallet, en s�k af bolsterstof fyldt med h�, tang, boghvedehavre osv.
Bumb�d eng. bum-boat	eng. Oprindelig en slags skraldeb�d p� Themsen, senere en b�d der bringer gr�ntsager, handelsvarer o.l. ud til fart�jer p� s�en, reden. Bumboat handel foregik over alt hvor skibene f�rdedes. Se ogs� under: Kadrejer
Bundd�ler	gl. ord for bundbr�dder i b�d/jolle
Bundfarve	Begroningsh�mmende farve, kaldes ogs� for patent(farve).
Bundling	Bundte/samle gods i passende enheder, f.eks. tr�, st�lst�nger osv. i enheder p� op til ca. 20 tons.
Bundstok	Kraftig tv�rg�ende konstruktion (af tr� el. st�l) i skibets bund. eng. Floor timber in wooden ships; floor in steel ships.
Bundtillie	Indenbords bundbr�dder i en rob�d
Bunker/Bunkering	Betegnelse for et skibs drivmiddel, dvs. olie el. kul, som anvendes i skibets maskineri. Ombordtagning af bunkers kaldes: Bunkering.
Butteler	Regnskabsf�rer over provianten paa et handelsskib
Buttelurene	To kort st�nger ved gallionsfiguren, der anvendes til fastg�ring af blok til fokkehalsen.
Butterworth	Firmanavn p� automatisk tankrensningsanl�g.
BV	Bureau Veritas (Fransk)
BV	Bremer Vulcan
bwad	Brackish water arrivel draft
bwsc	Baltic and White Sea Conference
BWSC	Burmesiter & Wain Scandinavian Contactor
bx	Box
BY	Black Yellow
BYB	Black Yellow Black
Bysse	se Kabys
B�dmand	Person fra land, der assistere ved fort�jning, ikke at forveksle med en b�dsmand !. eng.: Boatman
B�dshage	Stang med krog og spids af jern p� et lang skaft. eng.: Boat hook
B�dsmand	�ldre erfaren matros, der er m�nstret som arbejdsleder
B�dsmandsstol	Br�t forsynet med forgrenet habefod, der stikkes p� topjolle, anvendes som s�de ved arbejde til vejrs. eng.: boatswains chair
B�ke	S�m�rke, muret af sten el. rejst af t�mmer p� land el. p� t�r grund. eng.: beacon
B�ndsel	Bel�gning af garn el. sm�kker line omkring gods e.l.
B�je	Forankret beholder/t�nde der som s�m�rke har blinklys, klokke el. fl�jte. I havne ogs� anvendt til fort�jning af skibe.
B�jen er blind	S�ledes siges det, naar str�mmen s�tter b�jen under vandets overflade.
B�jen vager	N�r en b�je flyder i fin ret stilling, siger man at den vager
B�jten	Hollandsk, buiten = ydre
B�nhas	(ty. b�nhas) Betegnelse for tr�skibsbyggere som fuskede, sort arbejde udf�rt af/i ringe kvalitet.
B�rtfart	Regelm�ssig fart mellem tvende st�der