Mange sejler rundt i den tro, at et par liner efter båden kan gøre det ud for et drivanker, hvis de en dag skulle komme ud for en storm, hvor et drivanker behøves for at stabilisere båden.
Drivankre anvendes for at stabilisere båden, således at besætningen kan få lidt ro og hvilepauser. Især ensom-sejlere kan have brug for dette, da man ved træthed krydser den træthedstærskel, som medfører at man laver fejl og træffer forkerte beslutninger. Desuden risikere man træthedsbrud på materiel.
Andre gange er det vigtigt, at ens fart bliver markant nedsat, således at farten kan afpasses efter stormens aftagen, tidevandet, eller at man først kan komme frem, når det er lyst, således at man kan komme sikkert i havn.
En stor effekt af drivankeret er også, at sideværs rullen kan formindskes betydeligt, og det kan blive muligt at foretage reparationer ombord.
Ombord på flerskrogsbåde er drivankeret ombord et af de betydende sikkerhedsfaktorer ombord i de ekstreme situationer.
Et af de sikreste drivankre ombord er af faldskærmstypen. Disse drivankre har den fordel, at de er designet til at et enkelt panel kan "blæse" ud, uden at andet går i stykker. Det virker endda med et antal brudte liner.
Linen fra båden og ud til faldskærmsankeret skal helst være 10 til 15 gange bådens længde.
Størrelsen af faldskærmsankeret er baseret på bådens overalt længde, kølens form og den vindflade som kan angribes af vinden.
Eksempelvis for en båd som B-31 vil diameteren af faldskærmen være omkring 3,60 meter, og sammenpakket vil den fylde Ø 20 x 30 cm og veje omkring 7 kg, hertil kommer linen på 100 - 150 meter.
Udarbejdet af: Harding E. Larsen.